Opskrifter

Boganmeldelser

Boganmeldelser.

Jeg har gennem det sidste stykke tid modtaget et par bøger, som jeg nu vil dele med dig og anmelde efter bedste evne.

Den første er “My food day” skrevet af Rie Randrup, der også driver sin egen blog, hvor hun deler lækre opskrifter, der vel og mærket er både gluten-, laktose og sukkerfri.

Da jeg gennem det sidste år i store træk har droppet sukker, mel, pasta og ris (jeg er ikke fanatisk). Jeg kan bare mærke, at jeg bliver mere træt og at jeg fysisk får det dårligt; utilpas, oppustet mave, uro i kroppen, så derfor er bogen super relevant for mig.

Det første jeg faldt for i bogen var Rie`s æble-og gulerodskage. Jeg må indrømme, at jeg var ret skeptisk, da opskriften hverken indeholdt sukker, smør, mælk eller almindelig mel. Kan det bliver til en lækker kage ?. Min mand var endnu mere skeptisk. Han sukkede allerede efter en chokoladekage med sukker.

Og dejen ? – lignede overhovedet ikke en almindelig dej, så da den røg ind i ovnen havde jeg faktisk allerede set den ryge direkte i skraldespanden bagefter. Jeg havde vitterlig ikke meget tiltro til den.

Men.

Den er faktisk ikke så tosset og med det mener jeg, at den er ret lækker. Til en behagelig stor overraskelse. Nu guffer vi ofte kage i os, med rigtig god samvittighed over ikke at fylde os med en masse sukker, smør m.v.

Helt klart en af mine favoritkager lige p.t.

Blog Bettina Holst boganmeldelser 4

Blog Bettina Holst - boganmeldelser 1

Blog Bettina Holst boganmelderser 3

Bogen er udgivet af FADL`s forlag. Den kan købes her.

De 2 andre bøger jeg har modtaget er begge fra MUUSMANN forlag.

Den første er en kreativ bog “Kreative redesign af dine loppefund”, skrevet af Lene Nissen, om hvordan du med få midler kan forvandle mange af de ting, du i forvejen har i dit hjem eller ting du finder på f.eks. et loppemarked, som måske trænger til nyt liv.

Ideerne i bogen er enkle og beskrivelserne lige til at gå til for alle.

Jeg vil dog sige, at for mig, som tonser nettet tyndt nærmest dagligt og bevæger mig meget i den kreative verden, indeholder bogen ikke nogen ideer, jeg ikke har set før på f.eks. Pinterest, Instagram eller er stødt på andre steder. Og det var jeg lidt skuffet over, men på den anden side, så er der jo rigtig rigtig mange mennesker, der ikke bruger så meget tid på nettet, som jeg gør, og her er bogen altså virkelig anbefalelsesværdig.

Der er bestemt mange super gode ideer:

Blog Bettina Holst boganmeldelser 5 Blog Bettina Holst boganmeldelser 6

Den næste bog, som også er fra MUUSMANN forlag, er i en lidt anden boldgade.

Det er bogen “Ægte tæpper – knyttet med kærlighed” af Martin Munkholm. Og ja du har nok gættet det. Den handler om ægte tæpper.

Jeg har ikke læst hele bogen, for der er virkelig meget tekst/beskrivelse og det har jeg simpelthen bare ikke haft tid til at læse. Jeg har løst skimmet den igennem og indholdet, hvis man kan lide ægte tæpper, er bestemt et kig værd. Her beskriver forfatteren Martin Munkholm om sin kærlighed til ægte tæpper. Han kommer ind på alt lige fra hvordan de er knyttet, hvilke materialer der er brugt, selve processerne, om køb af tæpper, hvordan du passer på dine ægte tæpper, gode råd før du køber et ægte tæppe og meget meget mere. Man behøver ikke læse den fra anden til ende. Den kan sagtens bruges som et opslagsværk.

Blog Bettina Holst boganmeldelser 7 Blog Bettina Holst boganmeldelser 9

Billederne er affotograferet af mig fra alle bøgerne. Vittighedstegningen på sidste billede er fra Tæppe bogen og det er selvfølgelig tegner Morten Ingemann`s skønne og sjove værk.

Spørg endelig hvis du vil vide noget om bøgerne.

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

Ingen Kommentarer

Smid mig en Hilsen