Biopejs-1
Kom indenfor

Biopejs

Biopejs.

Okay jamen skal vi ikke lige tage et indlæg om en biopejs her i juni måned ?

Det skal vi da.

Vi bor jo trods alt i Danmark og med et svingende sommervejr, så er det helt på sin plads at skrive om biopejse wink

Det giver mig nemlig anledning til at vise vores biopejs frem. Den har længe været på ønskelisten.

Da vi flyttede ind i vores hus i 2012 var der en brændeovn.

Vi brugte den aldrig. Ikke én eneste gang blev der tændt op i den. Vores stue er ret lille, så bare tanken om svineriet og den varme den ville udlede, kunne jeg ikke lige arbejde med. I forbindelse med at vi (læs jeg) besluttede, at vores gullige parketgulve skulle have en gang lysegrå maling, blev den pillet ned og solgt på dba. Du kan læse om vores malede gulve her.

Jeg elsker dog hyggen med levende flammer.

Arhmen det er da hyggeligt !

For nogle år siden begyndte min opmærksomhed at lede sig hen på biopejse. Kunne jeg måske alligevel få hyggen af flammer uden svineri og den voldsomme varme i vores lille stue. Svaret er ja. Det kan man nemlig med en biopejs.

Og nu er der så en biopejs i vores stue.

Den vejer 24 kg og jeg ville skåne min mand (denne gang) for at stå og holde den – indtil jeg havde besluttet mig for hvor den skulle hænge (sådan noget kan jeg nemlig godt tænke længe over mens han står og holder…).

Jeg klippede derfor et stort stykke indpakningspapir ud i den faktisk størrelse på biopejsen. På den måde kunne jeg gå og vurdere hvor den hang bedst (uden smertefulde og bedende øjne fra min mand). Jeg havde så også målt og tegnet hvor beslagene skulle sidde, så de lige var klar til at blive boret/skruer korrekt i for starten. Smart ikke ?

Resultatet ser du her:

Biopejs-2

Biopejs-5

Biopejs-3

Biopejs.

Jeg ville have en lodret biopejs, da det var de mål, der passede bedst ind på denne væg. Der var ikke så mange vægge at vælge imellem, hvis vi ville sidde i sofaen og kigge på den.

Biopejsen er fra www.biopejs-shop.dk. Er du blevet lun (fik du den ?…) på lige præcis denne vægophængte biopejs, så finder du den lige her. Den er lavet i rustfrit stål. Dimensioner: H: 80 x B: 48 x D: 20 cm

Biopejse skal have påfyldning af bioethanol og vores biopejs har en brændetid pr. opfyldning på omkring 2-3 timer på 1 liter bioethanol. Her kan man jo selv justere hvor meget man hælder i. Vi havde en gammel plastik tragt liggende i køkkenskuffen, som vi bruger til at hælde ethanolen i. På den måde går der intet til spilde og vi spilder heller ikke ved siden af. Eneste minus er at det lugtede lidt. Jeg ved ikke om det vil være sådan hver gang eller om det bare er indtil man får lidt gang i den (altså har brugt den mange gange (?)…

Hvad er bioethanol spørger du måske ?

Hvor en almindelig brændeovn bruger kløvet træ, bruger man bioethanol til at generere varme og flotte flammer i en biopejs. Ved afbrænding afgives der ingen røg eller os og bioethanol (udtales bioætanol) er kort sagt sprit, der er udvundet af en biomasse fremstillet af miljøvenlige råvarer såsom majs og kartofler.

Jeg havde egentlig en plan om at biopejsen skulle være en del af den lille eksisterende billedevæg, men det så totalt noller ud, så nu hænger den sammen med et enkelt billede.

Kunne jeg fjerne billedet gjorde jeg det, men nu skal jeg afsløre en hemmelighed: bag billedet er der stadig det gamle hul fra brændeovnen. Billeder er taknemmelig ahhah !

Jow jow.

Jeg håber du nyder den danske sommer ?. Jeg gør. Sol eller regnvejr. Der kan skabes hygge til alle vejrdage smile

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

Få de nyeste opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

Indlægget er lavet i samarbejde med www.biopejs-shop.dk og pejsen er sponsoreret. Du kan læse min reklamepolitik lige her.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Charlotte 08/06/2017 kl. 10:16

    Hvor ser det fint ud..!!
    Altid rart når hygge og æstetik går op i en højere enhed. :o)
    Hvor er den fine fletstol fra?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 09/06/2017 kl. 13:45

      Tak Charlotte :-)

      Den er fra Ikea. Den er købt for 2 år siden til 399,- kr. Et af mine bedste køb længe. Ved ikke om de stadig har den (?)

      KH

  • Svar Anna 12/06/2017 kl. 13:05

    Jeg har selv gået med tanken om at få en Biopejs. Jeg har bar ikke helt fundet ud af hvilken en det skal være. Jeg ville dog bare frygte at den kunne skade vægen hvis den bliver meget varm?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 12/06/2017 kl. 15:14

      Det er det smarte ved en biopejs – de soder og sviner nemlig ikke ! :-)

      Kh Bettina

    Smid mig en Hilsen