Oplevelser, Rejser

Berlin – Vol. 2

2. dag i Berlin gav vi den gas med at lege turister. Hoppede på en sightseeing bus, hvor man kunne hoppe af og på forskellige busser hele dagen og se alle de serværdigheder som byen rummer. Vi tog ikke dem alle. Havde vi gjort det, sad vi sikkert stadig i bussen. Men vi hoppede af ved bl.a Chekpoint Charlie og Brandenburger Tor. Total turist !

Har aldrig prøvet de der sightseeingsbusser, men en genial og billig måde at se byen på. Vi gav ca. 100 kr. pr. person og kunne køre hele dagen til kl. 18.00.

Checkpoint Charlie var nok den mest kendte af grænseovergangene mellem Øst- og Vestberlin, mens byen var delt 1945-1990. Den lå på Friedrichstraße på grænsen mellem den sovjetiske og den amerikanske sektor. Den måtte kun passeres af ansatte ved de allieredes ambassader og militærorganisationer, ikke-tyske udlændinge, den varige repræsentation for Vesttyskland og DDR-funktionærer.

Ha !…. Så blev du måske ligesom mig en lille smule klogere……?

Må du få en dejlig dag !
Kærligst Bettina
Tidligere Indlæg Næste Indlæg

13 Kommentarer

  • Svar Losarinas mor 20/07/2011 kl. 08:26

    Dine billeder gør ikke min lyst til at opleve Berlin mindre :-)

  • Svar Bettina Holst 20/07/2011 kl. 08:36

    Byen er altså også spændende – og ikke mindst dens historie :-)

  • Svar rikke roger reif 20/07/2011 kl. 11:26

    Tak for et gensyn med den skønne by…
    Jeg får lyst til bare at hoppe på et tog og tage tilbage til Berlin.

    Glæder mig til at læse de næste indlæg

    KH
    Rikke

  • Svar Bettina Holst 20/07/2011 kl. 13:09

    Præcis Rikke – jeg tror også jeg må dertil en anden god gang. Ville gerne have været på loppemarked og set flere udstillinger og og og…

  • Svar Design À la Camara 20/07/2011 kl. 14:04

    Uh, løber lidt koldt ned ad ryggen. ….glemmer aldrig min første togtur til Berlin med håndboldholdet – turen gennem det tidl. DDR, hvor vi blev opholdt med våben og undersøgt på kryds og tværs – fortsatte gennem et goldt og øde område, for at møde det dimentralt modsatte. Har været tæt på Check Point Charlie, hvor vi blev mandsopdækket og blev instrueret i, hvad man måtte og ikke måtte. Set og oplevet meget på allertætteste hold. Men vi slog tyskerne i håndbold – STORT – og det gjorde et umådeligt indtryk på de tyske herrehåndsboldspillere – der blev skabt nogle kærlighedsbånd. Den pose, kan vi åbne op for en anden god gang.

    Klem
    Mille

  • Svar Bettina Holst 20/07/2011 kl. 14:16

    Arhmen Mille lyder godt nok som en vildt spændende historie :-). Ha – godt I vandt :-)

  • Svar flet ogsjov 20/07/2011 kl. 18:08

    Berlin må da være så meget for godt. Sikke en storby. Der må jeg til en gang. De der events er bare så “syrede”

  • Svar Bettina Holst 20/07/2011 kl. 20:18

    Ja der var noget at se på alle steder :-)

  • Svar Kirsten Søeballe 20/07/2011 kl. 22:09

    Skønne billeder.
    Der vil jeg også til engang.
    Var der på gennemrejse i 1983 med ophold på Berlin Ostbahnhof.Og det var også som Mille skrev ,hvordan man blev undersøgt af maskingeværsuniformerede personer.Ret uhyggeligt når man nu kommer fra lille fredelige Danmark.
    Kh Kisser

  • Svar Bettina Holst 21/07/2011 kl. 11:30

    Tak Kisser :-) – og ja vi er noget priviligerede og beskyttede her i lille Dannevang…

  • Svar Frøskuffen 22/07/2011 kl. 13:47

    Skøn måde at få opmærksomhed på.

    Hva´ med ham den 14 årige knægt i uniform. Hvordan kom han op at hænge på Checkpoint. Man får lidt strittende nakkehår af det billede + det med de fotogene folk i uniformerne.

    Men hvor er det mange forskellige indtryk lige fra spanske hestevogne til stram tysk style.

  • Svar Bettina Holst 22/07/2011 kl. 15:50

    Ja lige præcis det er virkelig billeder fyldt med kontraster. Jeg både grinte og fik gåsehud ved Checkpoint Charlie. Virkelig en mærkelig oplevelse der :-)

  • Svar digial rap beats online 23/04/2014 kl. 00:48

    … [Trackback]

    […] Read More: blog.bettinaholst.dk/berlin-vol-2/ […]

  • Smid mig en Hilsen